Et vundet tab (her er jeg også og stadig til)
-
nu næsten før du taler er skyerne
væltet i sindet som trodsige måger
i vejret i talen du sætter som punktum
for verden er du fyldt med ord der kan være
så meget at jeg vælter en stol for ikke at kunne være
tilstede i rummet som aldrig i dig
-
så låser vi døren og prøver ikke
at tænke på hinanden som butikker
på strøget og henkastede tanker om vi
ikke skulle gå så langt i nat
at hænderne fryser og flygter i nat
hvor bilerne kører på hver sin vej
og stopper som måner alene
-
det sker jeg kan se dig mellem husene
og du er næsten lige så meget by
som når jeg sover og drømmer jeg farer
vild i dine tænder og dit ansigts furer
føres en flod ud over kanten
af min seng fører alting bort
og det sker jeg kan se dig forsvinde
som en by under huden på et hus
-
blæsten bærer dit hår som en fjer
på hver fugl når du sover
kan jeg høre dig bag vinduet
lukke dit øje og tro
nu næsten før du taler er skyerne
væltet i sindet som trodsige måger
i vejret i talen du sætter som punktum
for verden er du fyldt med ord der kan være
så meget at jeg vælter en stol for ikke at kunne være
tilstede i rummet som aldrig i dig
-
så låser vi døren og prøver ikke
at tænke på hinanden som butikker
på strøget og henkastede tanker om vi
ikke skulle gå så langt i nat
at hænderne fryser og flygter i nat
hvor bilerne kører på hver sin vej
og stopper som måner alene
-
det sker jeg kan se dig mellem husene
og du er næsten lige så meget by
som når jeg sover og drømmer jeg farer
vild i dine tænder og dit ansigts furer
føres en flod ud over kanten
af min seng fører alting bort
og det sker jeg kan se dig forsvinde
som en by under huden på et hus
-
blæsten bærer dit hår som en fjer
på hver fugl når du sover
kan jeg høre dig bag vinduet
lukke dit øje og tro

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home