tirsdag, februar 08, 2005

Ingerslev Boulevard

Vandpytten har forlængst givet op
og ligger der bare det bedste den kan
men jeg kan række ud før at røre ved
hende og hånden der blafrer som
en fane og her er alting så blåt
som hendes øje kan se mellem husene
hvor katten glider i drømme
og hundene for længst er pisset af
ser hun hen for en stund, de våde
hunde der gør i mit hoved
gør højere når hun -
LYKØNSK MIG AT JEG SER
KØDET BAG KJOLEN og bussen
før knoglerne i kroppen ku nå
at tænke sig om og stige på.